30-10-2016

DAGENS TAROT-KORT 🎃🍄🍂🍁

Hej smukke sjæle 🎃
Kortet i dag har jeg trukket fra tarot-sættet "Raven's Prophecy" skabt af forfatteren og kunstneren Maggie Stiefvater, der også har skrevet bogserien "Raven's Cycle". Alle kortene har en dyb sort baggrund med en orange ramme, og selvom jeg ikke ved første øjekast ikke brød mig om den orange ramme, så fremhæver den de smukke, lysende farver i kunstværket. Ravne, fjer, flammer og blomster er de mest almindelige symboler i dette sæt, og de er alle afbildet i smukke glas-farvede nuancer. 
Kortenes motiver er underspillede, rørende, enkle, nogle er lidt uhyggelige, -men også meget smukke og jeg synes at sættet passer rigtig godt ind i mit Oktober-tema her på siden. 
 
"The Hierophant"
Kortet kaldes på dansk for "Ypperste-præsten" og det tyder på, at det kan være klogt at følge etablerede sociale strukturer og traditioner. Der er stærke indikationer for at du vil blive involveret i en form for ritual, ceremoni, eller religion. Der er også behov for at ære nogle traditioner i dit eget liv, eller måske ønsker du at starte dine helt egne traditioner. 
Det er nu tiden til at vende din opmærksomhed mod spirituelle ting. -Du har måske længe haft modstand mod at dyrke disse, men du skal vide at du er klar til at tage skridtet nu. Inderst inde i os alle bor der et dybt ønske om at finde meningen med livet, og for at dette kan lykkes må vi se verden i et spirituelt lys. Denne søgen vil ofte føre os ofte til en spirituel vejleder, guru, eller til et studie af religion eller filosofi. Tag ved lære af denne og husk at frihed opnås gennem viden. I de fleste andre tarotsæt fremstilles ypperstepræsten som en pave, men her er det blot en lygte der lyser os vejen til spirituel oplysning. 
Keywords: Lærer, mentor, religion, konformitet, tradition, tro

🎃🍄🍂🍁