27-02-2017

TAROT-KORTET FOR DENNE UGE (Uge 9)

Der har været lidt stille på her på siden, da jeg har været ramt af sygdom, men nu er jeg heldigvis ved at komme ovenpå igen! Kortet for denne uge har jeg (igen) trukket fra det smukke tarotsæt "Lumina Tarot" skabt af Lauren Aletta. Jeg elsker virkelig at arbejde med dette sæt, og det har virkelig lært mig meget! 

Kortet jeg trak var:

"8 Mønter" 


“Whatever your passion is, keep doing it. Don't waste time chasing after success or comparing yourself to others. Every flower blooms at a different pace. Excel at doing what your passion is and only focus on perfecting it. Eventually people will see what you are great at doing, and if you are truly great, success will come chasing after you.” 
-Suzy Kassem

Der er ved at ske en dyb forandring inden i dig. Du fokuserer din energi mere på at blive ekspert inden for dit felt eller interesse. Det betyder at du bliver begynder at udforske nye områder og lære dig nye færdigheder inden for din profession eller hobby. 
De "8 Mønter" handler nemlig om at tilegne sig nye færdigheder. En læreplads, enten faktisk eller metaforisk. Du befinder dig lige nu i en periode, hvor du vil opleve at du besidder helt nye evner. Kortet indikerer, at du oplever eller vil komme til at opleve en ændring eller en måske en helt ny begyndelse, det kan både være i form af arbejde, uddannelse eller økonomiske forhold. Det kan også handle om et nyt projekt du starter op. "8 Mønter" symboliserer en koncentreret vilje til at ville beherske en helt ny færdighed. En målbevidst indsats af en person, der bevidst har valgt en ny karriere eller en kreativ beskæftigelse. Dette kort viser en omhyggelig og hårdtarbejdende attitude, og indikerer, at du giver dig selv fuldt ud til dit projekt. -Der vil måske komme en person ind i dit liv, der vil 'tage dig under sine vinger' og som du vil kunne lære meget af. 

Keywords: Lærling, uddannelse, elev, kvalitet, engagement, oplæring, starten på noget nyt, nye færdigheder.