07-03-2017

DENNE UGES TAROT-KORT (uge 10) 🌟 ✨

Kortet for denne uge har jeg trukket fra det smukke "Pagan Otherworlds Tarot" skabt af Linnea Gits og Peter Dunham. Det er et selvudgivet limited edition sæt, der blev crowdfundet via Kickstarter, og jeg er så glad for at jeg har nået at få fingre i det! Inspirationen til det kom fra hverdagens magi og naturens visdom og det er fuldstændig strippet for kristen symbolik. Minor Arkana kortene i dette sæt er rørende enkle, men naturen giver os alligevel et lille hint til det ikoniske, traditionelle Raider-Waite-sæt. Denne uges kort er:

"3 Mønter" 

“Remember teamwork begins by building trust. And the only way to do that is to overcome our need for invulnerability.” 
-Patrick Lencioni
 
De 3 Mønter kommer med et ​​opmuntrende budskab. Hvis du fortsætter med at arbejde hen imod opfyldelsen af ​​dine drømme og ikke tillader desillusion at dæmpe din entusiasme, så vil du opleve fremgang og succes med dine mål. Kortet er her for at fortælle dig; at vejen til vækst og ekspansion går gennem vedholdent arbejde. Det indikerer at der endnu er en del arbejde tilbage på det værk eller projekt, du er i gang med. Det er nødvendigt, at du giver alt hvad du har i dig. Men du skal gøre det, for det lønner sig helt sikkert i sidste ende! -Gør dig dog klart hvad det helt præcist er, du gerne vil have ud af dine anstrengelser? Det viser at drømme kan blive til virkelighed med vedholdenhed, beslutsomhed og indsats. Grundkernen er begreberne teamwork og samarbejde. Hver enkelt person har noget unikt at tilbyde og er villige til at lære fra andre der er involveret i projektet. Alle er indstillet på at få arbejdet gjort sammen og bidrager til gruppen gennem effektiv lytning og deling. Det er et yderst positivt kort når teamwork og samarbejde er påkrævet. -Når du trækker dette kort, er det et tegn på, at du formentlig er fast besluttet på at holde fast ved og gennemføre dit projekt, uanset hvor vanskelig eller frustrerende opgaven måtte være.

Keywords: Teamwork, succes, selvrealisering gennem arbejde, beslutsomhed, samarbejde, læring, vedholdenhed