Seneste nyt
Kortet for denne uge har jeg trukket fra det smukke "Pagan Otherworlds Tarot" skabt af Linnea Gits og Peter Dunham. Det er et selvudgivet limited edition sæt, der blev crowdfundet via Kickstarter, og jeg er så glad for at jeg har nået
at få fingre i det! Inspirationen til det kom fra hverdagens magi og naturens visdom og det er fuldstændig strippet for kristen symbolik. Minor Arkana kortene i dette sæt er rørende enkle, men naturen giver os alligevel
et lille hint til det ikoniske, traditionelle Raider-Waite-sæt. Denne uges kort er:
"3 Mønter"
“Remember teamwork begins by building trust. And the only way to do that is to overcome our need for invulnerability.”
-Patrick Lencioni
De 3 Mønter kommer med et opmuntrende budskab. Hvis du fortsætter med at
arbejde hen imod opfyldelsen af dine drømme og ikke tillader desillusion at dæmpe din entusiasme, så vil du opleve fremgang og succes med dine mål. Kortet er her for at fortælle dig; at vejen til vækst og ekspansion går
gennem vedholdent arbejde. Det indikerer at der endnu er en del arbejde tilbage på det værk eller projekt, du er i gang med. Det er nødvendigt, at du giver alt hvad du har i dig. Men du skal gøre det, for det lønner sig helt
sikkert i sidste ende! -Gør dig dog klart hvad det helt præcist er, du gerne vil have ud af dine anstrengelser? Det viser at drømme kan blive til virkelighed med vedholdenhed, beslutsomhed og indsats. Grundkernen er begreberne teamwork
og samarbejde. Hver enkelt person har noget unikt at tilbyde og er villige til at lære fra andre der er involveret i projektet. Alle er indstillet på at få arbejdet gjort sammen og bidrager til gruppen gennem effektiv lytning og deling. Det
er et yderst positivt kort når teamwork og samarbejde er påkrævet. -Når du trækker dette kort, er det et tegn på, at du formentlig er fast besluttet på at holde fast ved og gennemføre dit projekt, uanset hvor
vanskelig eller frustrerende opgaven måtte være.
Keywords: Teamwork, succes, selvrealisering gennem
arbejde, beslutsomhed, samarbejde, læring, vedholdenhed
Der har været lidt stille på her på siden, da jeg har været ramt af sygdom, men nu er jeg heldigvis ved at komme ovenpå igen! Kortet for denne uge har jeg (igen) trukket fra det smukke tarotsæt "Lumina Tarot" skabt
af Lauren Aletta. Jeg elsker virkelig at arbejde med dette sæt, og det har virkelig lært mig meget!
Kortet jeg trak var:
"8 Mønter"
“Whatever your passion is, keep doing it. Don't waste time chasing after success
or comparing yourself to others. Every flower blooms at a different pace. Excel at doing what your passion is and only focus on perfecting it. Eventually people will see what you are great at doing, and if you are truly great, success will come chasing after
you.”
-Suzy Kassem
Der er ved at ske en dyb forandring inden i dig. Du fokuserer din energi mere på at
blive ekspert inden for dit felt eller interesse. Det betyder at du bliver begynder at udforske nye områder og lære dig nye færdigheder inden for din profession eller hobby.
De "8 Mønter" handler nemlig om at tilegne sig
nye færdigheder. En læreplads, enten faktisk eller metaforisk. Du befinder dig lige nu i en periode, hvor du vil opleve at du besidder helt nye evner. Kortet indikerer, at du oplever eller vil komme til at opleve en ændring eller en måske
en helt ny begyndelse, det kan både være i form af arbejde, uddannelse eller økonomiske forhold. Det kan også handle om et nyt projekt du starter op. "8 Mønter" symboliserer en koncentreret vilje til at ville beherske en helt
ny færdighed. En målbevidst indsats af en person, der bevidst har valgt en ny karriere eller en kreativ beskæftigelse. Dette kort viser en omhyggelig og hårdtarbejdende attitude, og indikerer, at du giver dig selv fuldt ud til dit projekt.
-Der vil måske komme en person ind i dit liv, der vil 'tage dig under sine vinger' og som du vil kunne lære meget af.
Keywords: Lærling, uddannelse, elev, kvalitet, engagement, oplæring, starten på noget nyt, nye færdigheder.
Denne uges kort er "Shadowdance" fra "Tarot of the Hidden Realm", illustreret af Julia Jeffrey. Det er et spændende tarotsæt, der i stedet for at benytte de traditionelle tarot-symboler, illustrer de rå elementer af naturen og
naturens væsner: elverne, skovnymferne og de vilde kræfter de besidder. Alle kortene er fulde af liv, bevægelse og følelse.
"Shadowdance"
“It was the forest’s
fault. Those two handsome woodcutters. An evil place, the forest, everyone knew it, full of temptations and imps...” - Tanith Lee
Med sit stolte gevir og snørklede mosgrønne tatoveringer glider han fuldstændig ind i skovens skygger. Han er så meget en del af skovens ældgamle energi, at de to dansende slet ikke bemærker
ham. De er nu også så opslugt af hinanden, at det er tvivlsomt om de ville se ham, også selvom han ikke blendede ind i baggrunden og stod frit fremme i lysningen...
Traditionelt kaldet for "Djævlen" er dette kort ikke altid
en favorit at se i sine oplæg. Mange af os ønsker desperat at gøre det til et positivt kort, men sandheden er, at også de mørkere, dybere, sensuelle lyster og drifter er en del af den menneskelige natur. Vi ønsker at
have det godt, at føle velvære, og blive tilfredsstillet, og dette er netop hvad vores "skyggedanser" repræsenterer! Alt her i livet har i sig en skyggeside, og hvis vi ikke er opmærksomme, kan disse drifter meget nemt ende med en
følelse af smerte og fortrydelse... Afhængighed, ansvarsløshed og kontinuerlig udsættelse af pligter er helt almindelige fristelser. -I denne uge er kortet her kommet for at fortælle os, at vi selvfølgelig skal nyde livet,
men vi skal ikke lege med ilden, medmindre vi ønsker at brænde os...
Keywords: Forførelse, arrogance, ansvarsløshed, impulsivitet, materialisme,
fristelse, tørst efter penge eller magt, selvvalgte restriktioner, fanget i vanedannende mønstre, afhængighed, misbrug
Stjernetegn: Stenbukken
Krystaller: Obsidian, apache tåre, sort turmalin
Planter: Bergamot, nellike, bregne, bynke, rosmarin
Farve: Indigo, blå-violet
Jeg har trukket dette smukke kort for den allersidste uge her i 2016. Kortet har jeg trukket fra et af mine absolutte yndlings-sæt, nemlig "Mary-El Tarot" af Marie White; -et tarot-sæt som både er originalt,
smukt og propfyldt med symbolik. Det er kort, der har en meget stærk energi, og som jeg føler en dyb connection med. Kortet for denne uge er:☯
"Sværdenes Page"
Den røde drage-tatovering snor sig rundt om kvindens
krop og hendes ansigt er skjult. Den kinesiske røde sol-drage bærer et hvidt æg i hans højre klo og et sort i hans venstre, afbalanceret som i yin/yang. Det hvide æg er på på hendes hals og det sorte på hendes
hjerte. Måske taler hun fra hjertet? De metalliske gyldne solstråler synes at udståle direkte fra hendes ryg; -den maskuline aktive kraft fra solen danner baggrunden for denne smukke frodige Page. Hun er netop begyndt på noget. En ny
start, en ny ide er opstået...
☯☯
Betydning:
Kortet indikerer en overflod af energi, lidenskab
og entusiasme. Du kan ikke vente med at komme i gang med et nyt projekt eller en idé, og at dele det med andre. Du starter alle nye projekter, opgaver, ideer, fremtidsplaner og rejser med en enorm mængde energi og spænding. Udfordringen
er imidlertid, om du kan holde det! -Som med alle Pager, ser det altid lovende ud i starten, men der kan være behov for noget mere, for at kunne opretholde tempoet.
☯☯
Gode råd:
Analyser problemet, brug din logik og fornuft, revurder dine overbevisninger, udvikl en idé eller plan og studer eller efterforsk fakta. Handl ærligt, se kendsgerningerne i øjnene
og ryd enhver misforståelse af vejen.
☯☯
Keywords:
Snakkesalig, nysgerrig, mentalt rastløs,
energisk, nye ideer
I går aftes trak jeg dette smukke kort fra Joanna Powell Colberts "Gaian Tarot" Det er et lækkert, moderne, inkluderende og Moder Jord inspireret tarot-sæt.
Kortet for denne uge er:
"Awakening"
(traditionelt kaldet "Dommen")
“You are one thing only. You are a Divine Being. An all-powerful
Creator. You are a Deity in jeans and a t-shirt, and within you dwells the infinite wisdom of the ages and the sacred creative force of All that is, will be and ever was.”
-Anthon St. Maarten
Du bliver opfordret til at hæve din bevidsthed og
"vågne op". -Måske vil du forpligte dig til at spise lokalt dyrkede økologiske fødevarer, eller måske vil du begynde en ny åndelig praksis. Du opfatter nu dig selv som værende en del af det globale samfund. Du ved,
at dine valg og dine handlinger påvirker hele livets rod-net, og du lever dit liv i overensstemmelse hermed, så godt som du kan. Som du fortsætter med at åbne dig op til Ånden, bliver dit hjerte fyldt med medfølelse, og
du begynder at give slip på de fordomme og den kritik, du har haft i fortiden. -At tilpasse dig til dit dybeste, mest autentiske Jeg er ikke mulig uden hjælp fra dine åndelige allierede. Det er denne viden, der holder os ydmyge. Du ved, at
dit liv har formål og mening, og det giver dig dyb glæde og tilfredsstillelse. At tjene andre har måske ikke været en del af dit liv i fortiden, men det er nu. -Når hver person giver deres egen unikke gave til verden, bliver hele
planeten styrket og beriget.
Seneste kommentarer